Fagbegreber

Økonomisk vækst betyder, at et land producerer flere varer og tjenester over tid – altså at økonomien bliver større.

Økonomisk vækst måles typisk med BNP (Bruttonationalprodukt):

• BNP er værdien af alle varer og tjenester, som produceres i et land på et år.

• Hvis BNP stiger fra ét år til det næste, er der økonomisk væks

Hvorfor er økonomisk vækst vigtigt?

• Giver flere jobs

• Øger velstand og levestandard

• Giver staten flere skatteindtægter (til fx sundhed og uddannelse)

Ulemper ved økonomisk vækst?

• Kan øge miljøbelastning og CO₂-udslip

• Skaber ikke nødvendigvis lighed – gevinsterne kan gå til de rigeste

• Kan føre til overforbrug af ressourcer

Bæredygtig udvikling betyder, at vi udvikler samfundet og økonomien uden at ødelægge naturen eller mulighederne for fremtidige generationer.

Bæredygtighed har 3 dimensioner:

1. Miljømæssig bæredygtighed

   • Beskytte klimaet og naturen

   • Bruge ressourcer (vand, olie, skov) med omtanke

   • Bekæmpe forurening og tab af biodiversitet

2. Økonomisk bæredygtighed

   • Økonomisk vækst uden at ødelægge miljøet

   • Investering i grøn teknologi og vedvarende energi

   • Stabil økonomi, der kan fungere på lang sigt

3. Social bæredygtighed

   • Bekæmpe fattigdom og ulighed

   • Gode arbejdsvilkår og uddannelse

   • Retfærdig fordeling af ressourcer og muligheder

Hvorfor er det vigtigt?

• Vi har kun én planet, og ressourcerne er begrænsede

• Klimaændringer, forurening og ulighed truer fremtiden

• Bæredygtig udvikling forsøger at skabe balance mellem menneskers behov og planetens grænser

Lav arbejdsløshed

Betyder, at få mennesker står uden arbejde, selvom de gerne vil have et job og er klar til at arbejde.

Hvorfor er lav arbejdsløshed godt?

• Flere får indkomst og kan forsørge sig selv.

• Staten får flere skatteindtægter og bruger færre penge på dagpenge og kontanthjælp.

• Samfundet bruger sine menneskelige ressourcer effektivt.

Høj beskæftigelse

Betyder, at mange er i arbejde (modsat at være arbejdsløs, gå hjemme eller være på pension).

Høj beskæftigelse giver:

• Økonomisk vækst – jo flere der arbejder, jo mere bliver der produceret.

• Bedre velfærd – flere bidrager til fællesskabet.

• Øget social sammenhængskraft – arbejde giver struktur, fællesskab og mening for mange.

Balance på de offentlige finanser

Handler om, at statens indtægter og udgifter er i nogenlunde balance – altså at staten ikke bruger væsentligt mere, end den tjener.

Hvorfor er balance vigtig?

• Sikrer økonomisk stabilitet

• Mindsker behovet for at optage gæld

• Giver plads til investeringer i fx grøn omstilling eller uddannelse

• Øger tillid fra investorer og kreditvurderingsbureauer

En ligelig fordeling af velstanden

Betyder, at alle i samfundet får en rimelig andel af de penge, goder og muligheder, som samfundet skaber – uanset om de er rige eller fattige.

Hvorfor er lighed vigtig?

• Skaber sammenhæng i samfundet

• Mindsker fattigdom og sociale problemer

• Øger tryghed og tillid mellem borgere

• Giver flere lige muligheder for at lykkes i livet

Men hvad med ulighed?

Lidt ulighed kan motivere folk til at arbejde og tage ansvar – men for stor ulighed kan føre til:

• Mistrivsel og lavere livskvalitet

• Kriminalitet og uro

• Svagere økonomisk vækst på lang sigt

Stabil inflation

Betyder, at priserne i samfundet stiger langsomt og forudsigeligt – typisk omkring 2 % om året.

Stabil inflation

• At inflationen hverken er for høj eller for lav, og ikke svinger meget.

• Ca. 2 % inflation om året betragtes som "stabil" og sundt for økonomien (det er også målet for Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken).

Stabil inflation skaber ro og balance i økonomien.Det er et centralt mål for både pengepolitik (Nationalbanken) og velfungerende samfundsøkonomi.

Balance på betalingsbalancen

Handler om, at der er balance mellem, hvad et land tjener på handel med udlandet, og hvad det betaler til udlandet.

Det er et regnskab over:

• Hvor mange penge der kommer ind i landet (indtægter)

• Hvor mange penge der sendes ud (udgifter)

Hvad indgår i betalingsbalancen?

1. Handelsbalance

   • Eksport af varer og tjenester (indtjening)

   • Import af varer og tjenester (udgifter)

2. Løbende poster

   • Renteindtægter og -udgifter

   • Ulandsbistand, overførsler osv.

3. Kapital- og finansielle poster

   • Køb og salg af aktier, obligationer, ejendomme mv.

Indkomsteffekten er et økonomisk fagbegreb, der beskriver, hvordan en ændring i en persons reelle indkomst (købekraft) påvirker efterspørgslen efter varer og tjenester.

Forklaring:

Når prisen på en vare ændrer sig (typisk falder), har forbrugeren reelt flere penge til rådighed – deres reelle indkomst stiger, fordi de får mere for de samme penge. Det betyder, at de enten:

• Køber mere af den samme vare (fordi de nu har råd til det), eller

• Køber mere af andre varer, fordi de har "sparet" penge.

Det modsatte gælder også: Hvis priserne stiger, falder den reelle indkomst, og forbrugeren vil typisk købe mindre.

Substitutionseffekten er et økonomisk fagbegreb, der beskriver, hvordan en ændring i prisen på en vare får forbrugere til at skifte (substituere) mellem varer.

Forklaring:

Når prisen på en vare falder, bliver den relativt billigere end andre lignende varer. Forbrugeren vil derfor have en tendens til at erstatte dyrere varer med den billigere vare – altså substituere.

Omvendt, hvis prisen på en vare stiger, bliver den relativt dyrere, og forbrugeren vil typisk købe mindre af den og mere af en billigere erstatning.

Lafferkurven er et økonomisk fagbegreb, der viser sammenhængen mellem skattesats og skatteindtægter for staten.

Forklaring:

Lafferkurven illustrerer, at der er en optimal skattesats, hvor staten opnår maksimal skatteindtægt. Hvis skatten enten er for lav eller for høj, vil staten få mindre indtægter.

Marginalskat er et økonomisk fagbegreb, der beskriver den skat, du betaler af den sidst tjente krone – altså hvor meget ekstra skat du skal betale, hvis din indkomst stiger med én krone.

Forklaring:

Marginalskatten viser, hvor meget af en ekstra indkomst der går til skat. Den er ikke det samme som den gennemsnitlige skatteprocent på hele din indkomst.

Marginalskat i Danmark:

Danmark har et progressivt skattesystem, hvilket betyder, at skatten stiger med indkomsten. Derfor har folk med højere indkomster også højere marginalskat – især når de rammer topskattegrænsen.

Marginalskat = skat af den næste krone, du tjener.

Progressiv skat er et økonomisk fagbegreb, der beskriver et skattesystem, hvor skatteprocenten stiger med indkomsten. Det betyder, at jo mere man tjener, jo større andel af sin indkomst betaler man i skat.

Forklaring:

I et progressivt skattesystem betaler folk med lav indkomst en lavere procentdel i skat, mens folk med højere indkomst betaler en højere procentdel.

Det sker typisk gennem skattetrin eller indkomstgrænser:

• Første del af indkomsten beskattes lavt.

• Højere indkomster beskattes med højere satser.

Brain drain (på dansk: hjerneflugt) er et fagbegreb, der beskriver, når højtuddannede eller kvalificerede personer emigrerer fra ét land til et andet – typisk fra fattige eller mindre udviklede lande til rigere lande med bedre muligheder.

Forklaring:

Brain drain opstår, når personer med høj viden og ekspertise – fx læger, ingeniører, forskere eller it-specialister – forlader deres hjemland for at arbejde i lande med:

• Højere løn

• Bedre arbejdsforhold

• Større karrieremuligheder

• Mere politisk stabilitet

Dagpenge

Dagpenge er en økonomisk støtte, man kan få, hvis man mister sit arbejde. Det fungerer som en midlertidig indkomst for arbejdsløse, så de har penge til at leve for, mens de søger nyt job.

• Du skal være medlem af en A-kasse og opfylde visse krav for at få dagpenge.

• Du får ikke fuld løn, men typisk omkring 90 % af tidligere indkomst (dog op til en fast maksimumsgrænse).

• Du kan normalt få dagpenge i op til 2 år (inden for en 3-års periode).

A-kasse (arbejdsløshedskasse)

En A-kasse er en organisation, man frivilligt melder sig ind i, som administrerer dagpengeordningen.

• Du betaler et månedligt kontingent for at være medlem.

• A-kassen hjælper også med jobsøgning, kurser og rådgivning.

• Eksempler på A-kasser: FTFa, Akademikernes A-kasse, 3F's A-kasse osv.

En fagforening er en organisation, der varetager ansattes interesser – især når det gælder løn, arbejdsvilkår, rettigheder og tryghed på arbejdspladsen.

En fagforening beskytter og hjælper dig i dit arbejdsliv – den står på din side, hvis der opstår problemer på jobbet, og arbejder for gode vilkår for dig og dine kolleger.

Fagforeninger arbejder for at sikre:

• Ordentlige løn- og arbejdsvilkår

• Overenskomster (aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere)

• Hjælp ved konflikter på arbejdspladsen (fx fyringer eller dårligt arbejdsmiljø)

• Rådgivning om kontrakter, barsel, ferie, sygdom osv.

• Retshjælp hvis du fx bliver uretmæssigt fyret

Trepartsmodellen er en central del af Den danske model, som handler om, hvordan arbejdsmarkedet i Danmark bliver reguleret. Modellen bygger på samarbejde mellem tre parter

Trepartsmodellen er et samarbejde mellem fagforeninger, arbejdsgivere og staten, hvor de finder fælles løsninger på store arbejdsmarkedsspørgsmål. Den er en vigtig del af Den danske model, som bygger på forhandling frem for lovgivning.

De tre parter:

1. Arbejdstagernes organisationer – fx fagforeninger (som 3F, FOA, HK)

2. Arbejdsgivernes organisationer – fx Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening

3. Staten – fx regeringen og arbejdsministeriet

Flexicurity er et sammensat fagbegreb af “flexibility” (fleksibilitet) og “security” (sikkerhed) og er en central del af Den danske model for arbejdsmarkedet.

Flexicurity beskriver en balance mellem

1. Fleksibilitet for arbejdsgiverne

• Det skal være nemt og hurtigt at ansætte og afskedige medarbejdere efter behov.

• Arbejdsgivere kan tilpasse sig ændringer i økonomien og efterspørgslen.

2. Tryghed (sikkerhed) for arbejdstagerne

• Medarbejdere har økonomisk sikkerhed (fx dagpenge) og rettigheder, hvis de mister jobbet.

• Der er fokus på livslang læring og efteruddannelse, så man hurtigt kan finde nyt job.

Flexicurity er en model, hvor arbejdsgiverne har fleksibilitet, og arbejdstagerne har tryghed – et kendetegn ved det danske arbejdsmarked.

Stramningsstrategi er et fagbegreb inden for økonomisk politik og velfærd, der bruges til at beskrive, når staten indfører skærpelser i sociale ydelser eller adgangen til dem. Det handler typisk om at begrænse offentlige udgifter og øge incitamentet til at arbejde.

En stramningsstrategi handler om at skærpe adgangen til offentlige ydelser for at øge beskæftigelsen og reducere udgifter. Den er en central del af debatten om velfærdsstatens rolle og bæredygtighed.

En stramningsstrategi går ud på at:

• Sænke sociale ydelser (fx kontanthjælp, integrationsydelse)

• Gøre kravene strengere for at modtage ydelser (fx flere aktiveringskrav)

• Forkorte perioden, man kan få støtte

• Skabe økonomisk forskel mellem at være i arbejde og være på offentlig forsørgelse

Opkvalificeringsstrategi er et fagbegreb, der handler om at forbedre borgeres kompetencer og færdigheder, så de bedre kan komme i job og klare sig på arbejdsmarkedet.

En opkvalificeringsstrategi handler om at uddanne og styrke mennesker, så de får bedre muligheder for at få og fastholde et arbejde – ofte som en del af aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Formålet med en opkvalificeringsstrategi er at:

• Bekæmpe arbejdsløshed

• Forhindre, at folk bliver langtidsledige

• Sikre, at arbejdsstyrken har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger

• Give mennesker bedre livschancer gennem uddannelse

HDI står for Human Development Index (på dansk: Indeks for menneskelig udvikling) og er et internationalt måleredskab, som bruges til at vurdere og sammenligne levestandarden i forskellige lande – ikke kun ud fra økonomi, men også sundhed og uddannelse.

HDI er et indeks, der måler, hvor godt mennesker har det i et land – ud fra uddannelse, levealder og økonomi.

HDI kombinerer tre centrale dimensioner:

1. Uddannelse

   • Gennemsnitligt antal års skolegang

   • Forventet antal års skolegang

2. Levestandard (økonomi)

   • Målt ved BNI per indbygger (bruttonationalindkomst justeret for købekraft)

3. Sundhed

   • Forventet levetid ved fødslen

BNP står for Bruttonationalprodukt og er et af de vigtigste økonomiske fagbegreber. Det bruges til at måle et lands samlede økonomiske aktivitet – altså hvor meget værdi et land producerer i løbet af et år.

BNP måler værdien af alle varer og tjenester, der er produceret i et land i en bestemt periode (typisk et år), fratrukket værdien af de input, der er brugt til produktionen.

BNP er et mål for et lands samlede økonomiske produktion og bruges til at vurdere, hvor stærk økonomien er.

Fattigdom er et centralt samfundsfagligt begreb, der beskriver en situation, hvor mennesker ikke har nok økonomiske eller materielle ressourcer til at dække deres basale behov – fx mad, bolig, tøj, uddannelse og sundhed.

Fattigdom betyder at mangle de nødvendige ressourcer for at kunne leve et værdigt liv – både i absolut og relativ forstand.

1. Absolut fattigdom

• Når man ikke har råd til det mest nødvendige for at overleve, som mad, rent vand, tag over hovedet og basal sundhed.

• Måles ofte internationalt – fx af Verdensbanken:

  Personer med under 2,15 USD pr. dag (2024-niveau) regnes som absolut fattige.

2. Relativ fattigdom

• Når man er væsentligt dårligere stillet end gennemsnittet i det samfund, man lever i.

• Handler ikke kun om overlevelse, men om social eksklusion og manglende adgang til almindelige goder – fx ikke at have råd til computer, fritidsaktiviteter, ferier eller ordentlig bolig.

Realisme er en teoretisk tilgang inden for internationale relationer, der fokuserer på magt, egeninteresse og anarki i det internationale system.

Grundantagelser i realismen:

1. Staten er den vigtigste aktør Stater er de primære enheder i verdenspolitikken og handler ud fra egne nationale interesser.

2. Anarki i det internationale system Der er ingen overordnet autoritet over staterne – altså ingen verdensregering. Derfor må stater sørge for deres egen sikkerhed.

3. Magt og sikkerhed er centralt Stater stræber efter magt og forsøger at maksimere deres sikkerhed – ofte på bekostning af andre stater.

4. Egeninteresse Stater handler rationelt og egoistisk – de vil først og fremmest sikre deres egen overlevelse og fremgang.

Liberalisme er en teori inden for internationale relationer, som mener, at samarbejde mellem stater er muligt – og ønskeligt. I modsætning til realismen, som fokuserer på magt og konflikt, tror liberalismen på fornuft, fremskridt og fredeligt samarbejde.

Grundantagelser i liberalismen:

1. Stater og andre aktører kan samarbejde Internationale organisationer, virksomheder og civilsamfund spiller også en rolle – ikke kun stater.

2. Mennesker og stater er rationelle og samarbejdsvillige Man handler ikke kun ud fra egeninteresse, men også ud fra moral, normer og fælles goder.

3. Internationalt samfund og institutioner skaber stabilitet FN, EU, WTO m.fl. kan hjælpe med at løse konflikter og skabe regler, der mindsker krig og fremmer fred.

4. Interdependens (gensidig afhængighed) Økonomisk samarbejde og handel binder stater sammen og gør krig mindre sandsynlig.

Den Engelske Skole er en teoretisk tilgang, der forsøger at forene realisme og liberalisme. Den anerkender både magt og anarki (fra realismen), men fremhæver samtidig, at stater danner et internationalt samfund med fælles normer og regler (som i liberalismen).

Grundtanker i Den Engelske Skole:

1. Anarki – men ikke kaos Verden er anarkisk, fordi der ikke er nogen verdensregering – men det betyder ikke, at der ikke findes orden og samarbejde.

2. Det internationale samfund Stater danner et fællesskab med fælles normer, værdier og regler – fx respekt for suverænitet, diplomati og international ret.

3. Både magt og moral betyder noget Stater handler ud fra egne interesser, men også ud fra idéer om orden, ret og etik.

4. Tre "verdener" i international politik:

   • Det internationale system (realistisk niveau: stater som magtspillere)

   • Det internationale samfund (liberal idé: stater samarbejder og deler normer)

   • Verdenssamfundet (globalt niveau: menneskerettigheder og globale værdier)

IPØ står for International Politisk Økonomi og er et tværfagligt felt, som kombinerer økonomi og politik for at forstå, hvordan magt, interesser og økonomiske ressourcer hænger sammen globalt.

Centrale temaer i IPØ:

1. Globalisering Hvordan økonomier bliver mere forbundne – gennem handel, investeringer, teknologi og arbejdskraft.

2. Handelspolitik Told, frihandel, protektionisme – og hvordan det påvirker forholdet mellem stater.

3. Ulighed Hvordan global økonomi skaber skæv fordeling mellem rige og fattige lande – og internt i lande.

4. Internationale institutioner Fx IMF, Verdensbanken og WTO – deres rolle i at styre verdensøkonomien og hjælpe (eller presse) stater.

5. Magt og afhængighed Hvordan økonomisk afhængighed kan skabe politisk indflydelse eller dominans (fx Kina vs. Afrika, USA vs. Latinamerika).

Et polæresystem handler om, hvordan magten er fordelt mellem stater i det internationale system. Det beskriver, hvor mange stormagter (poler) der har dominerende magt på et givent tidspunkt.

Hvad betyder “pol”?

En pol er en stat eller aktør med militær, økonomisk og politisk magt til at præge verdensordenen. Stormagter som USA, Kina og tidligere Sovjetunionen har typisk været “poler”.

verdensordenen (krig, fred, alliancer, handelsblokke) ofte formes af, hvordan magten er fordelt. Fx:

• Unipolaritet → Stabil, men også præget af dominans fra én stat (fx USA’s rolle i Mellemøsten).

• Bipolaritet → Stabil magtbalance, men høj spænding og risiko for konflikt (fx atomtrusler under Den Kolde Krig).

• Multipolaritet → Flere aktører, flere alliancer, men risiko for misforståelser og ustabilitet.

Institutioner er sæt af regler, normer og organisationer, der strukturerer menneskelig og politisk adfærd – både nationalt og internationalt.

Institutioner er rammer og spilleregler, der får samfund og internationalt samarbejde til at fungere – og er afgørende for at forstå magt, orden og samarbejde i verden.

Institutioner kan både være:

1. Formelle:

   • Skrevne regler og organisationer

   • Eksempler: FN, EU, NATO, WTO, Folketinget, Grundloven

2. Uformelle:

   • Normer, traditioner og uskrevne spilleregler

   • Eksempler: Diplomati, normen om ikke at angribe civile, eller tillid mellem stater

Den danske folkeskole er et godt billede på, hvordan den positive selektivisme kommer til udtryk i den danske velfærdsstat. Alle danske børn har adgang til den danske folkeskole. Hvis du derimod har ekstra behov for undervisningsressourcer som følge af ordblindhed, autisme, ADHD eller lignende, kan du af velfærdsstaten tildeles ekstra undervisning i tillæg til den universelle ydelse.

Den positive selektivisme kan også ses i fordelingen af SU. Hvis en SU-berettiget elev har et økonomisk behov, der går ud over det sædvanlige, fx som forsørger, udeboende eller grundet andre sociale omstændigheder, kan vedkommende ligeledes tildeles en SU-takst, der går ud over det universelle grundbeløb. Denne forskelsbehandling, der tager udgangspunkt i en fast og høj ydelse til alle, er kernen i den positive selektivisme.

Fagbegrebet omfordeling bruges primært i samfundsfag og økonomi, og handler om, hvordan økonomiske ressourcer fordeles på ny i samfundet – typisk fra dem, der har meget, til dem, der har mindre.

To former for omfordeling:

1. Vertikal omfordeling – Når penge flyttes fra rig til fattig. Eksempel: Højtlønnede betaler mere i skat, og disse penge bruges til kontanthjælp, SU eller folkepension.

2. Horisontal omfordeling – Når penge flyttes mellem grupper med forskellige behov, fx unge og gamle. Eksempel: Unge betaler skat og bidrager dermed til ældres pension og sundhedsydelser.

Markedskræfterne er samspillet mellem udbud og efterspørgsel, som bestemmer prisen og mængden af en vare eller tjeneste på et frit marked.

De to centrale markedskræfter:

1. Udbud – Hvor meget producenterne er villige til at sælge til en bestemt pris. Fx: Hvis prisen på æbler stiger, vil flere producenter gerne sælge æbler.

2. Efterspørgsel – Hvor meget forbrugerne er villige til at købe til en bestemt pris. Fx: Hvis prisen på æbler falder, vil flere forbrugere gerne købe æbler.

Den negative selektivisme har som udgangspunkt, at velfærdsydelser er en offentlig byrde og skal forbeholdes samfundets bund.

Et eksempel på en udpræget grad af negativ selektivisme kunne være den fattighjælp, som vi havde i Danmark før velfærdsstatens indtog. Et sådan koncept, hvor enkelte yderst udsatte borgere har adgang til et gode, er et godt eksempel på den negative selektivisme.

I staten er de vigtigste færdselsregler overholdelse og anvendelse af regler motiveret af frygt for sanktioner – en såkaldt juridisk/bureaukratisk rationalitet.

Opnåelse af og udøvelse af magt er et centralt rationale i den måde, som man handler på i denne sfære. Staten har voldsmonopol – dvs. at befolkningen i et demokratisk samfund har accepteret, at staten er den eneste, som må udøve vold mod personer.

I Danmark blander staten sig i markedskræfterne. Dette er et væsentligt karakteristikum ved den velfærdsstat, vi alle er en del af. Staten har overtaget en lang række velfærdsopgaver fra civilsamfundet – fx børnepasning og ældrepleje. Hvor omfangsrig staten skal være, og hvor mange velfærdsopgaver den skal løse, er der meget forskellige ideologiske syn på.

Gevinst- eller nyttemaksimering er den vigtigste færdselsregel på markedet. Den fremherskende rationalitet på markedet er penge.

Som virksomhed handler man ikke, fordi man synes noget er synd for en anden part, men udelukkende ud fra en betragtning om, hvorvidt tingene er profitable og effektive. Der er ligesom i staten tale om en målrationel handlen.

Samfundsudviklingen har betydet, at varer og serviceydelser, der købes på markedet, i stor udstrækning har erstattet civilsamfundets egen produktion (fx produktionen af fødevarer) og gensidige hjælp (i USA er sundhedsvæsenet i stor udstrækning baseret på markedsprincipperne om udbud og efterspørgsel – dette har dog ændret sig en smule, siden præsident Obamas Obamacare-program blev iværksat). Markedsøkonomien har i høj grad været motoren bag den velstandsvækst, som den vestlige verden har oplevet de seneste 100 år.

Civilsamfundet dækker over de mere nære sociale netværk som familie, naboer, venskaber, frivillige organisationer og kirken.

I civilsamfundet er rationaliteten en anden end i de to andre sfærer. Det er her ikke ønsket om økonomisk gevinst eller juridisk pligt, der dominerer forholdet mellem bror og søster, mellem mand og kone etc. I stedet handles der her på basis af en fælles forståelse (normer og værdier). Der handles ikke målrationelt med henblik på at vinde noget. Der handles mere værdirationelt. Mange af de opgaver, som velfærdsstaten tager sig af, lå oprindelig i civilsamfundets regi, men er i dag blevet systematiseret og udlejret til velfærds-staten.

Men hvilken rolle skal henholdsvis stat, marked og civilsamfund så spille i vores (velfærds)samfund? Det har ideologierne nogle radikalt forskellige syn på, og kampen mellem disse har været afgørende for, hvordan de forskellige velfærdsmodeller konkret er blevet indrettet. Først skal vi kigge nærmere på liberalisme.

Den konservative (eller selektive) velfærdsmodel fokuserer på fast beskæftigelse, familien og civilsamfundet som bærende elementer i velfærden. Velfærdsydelser er ofte knyttet til arbejdsmarkedstilknytning og finansieres via obligatoriske forsikringsordninger. Staten omfordeler velfærd gennem arbejdsmarkedet og familien, mens kirken og andre civilsamfundsinstitutioner traditionelt har spillet en vigtig rolle. Tyskland er et typisk eksempel på denne model.

Den universelle velfærdsmodel, som Danmark følger, bygger på princippet om, at alle borgere har ret til de samme velfærdsydelser uanset indkomst. Staten har ansvaret for at sikre økonomisk lighed gennem skattefinansierede ydelser og forebyggende indsats. Modellen er under politisk debat, da nogle ønsker at erstatte det universelle princip med et mere behovs- og indkomstorienteret system.

Den liberale velfærdsmodel, også kaldet den residuale model, bygger på princippet om minimal statslig indblanding og negativ selektivisme. Staten skal kun gribe ind, når markedet og civilsamfundet ikke kan dække borgernes behov. Offentlige ydelser er derfor få og lave og gives primært til de mest trængende. Modellen tilskynder til privat ansvar gennem fx forsikringer, som staten både indirekte og direkte understøtter. Civilsamfundet spiller også en vigtig rolle, især gennem velgørenhed. USA og England er eksempler på lande, der følger denne model. Dog ses en tendens til, at velfærdsmodellerne i verden nærmer sig hinanden, fx gennem reformer som Obamacare i USA og stramninger i den danske velfærdsstat.