Figur og Modeller

Europa efter første verdenskrig

Et kommunistisk sovjetonion og et svækket Tyskland

Multipolær med flere regionale stormagter

Et opdelt Europa med jerntæppe og koldkrig

En bipolær verdensorden med USA og Sovjetunionen som supermagter

Stor integration, men også med interessemodsætninger mellem EU-lande

Fortsæt primær Unipolær verdensorden med USA som supermagt.

Rivalisering med klima

Integration sættes igang —> oprettesle af EF senere EU (splitteselse udfordringer, rusler) —> EU svækkes —> (forhandlinger om overvindelse) mangelende enighed

EU svækkes —> Enighed om nye intergationsskridt (folkelig opbakning stiger) —> EU styrkes

Velstand: Har skabt økonomisk fremgang i kraft af fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft.

Fred: Modsætninger mellem gamle fjender er overvundet, konflikter løses gennem forhandling, og tidligere østlande er blevet integreret.

Samarbejde: Den overstatslige struktur og demokratiet som fundament er med til at udjævne nationale interesseforskelle og mindske deres betydning.

(Idealistiske argumenter)

Velstand: Globaliseringen og den teknologiske udvikling er den egentlige baggrund for velstanden – EU fungerer som formidler heraf.

Fred: Freden i Europa skyldes den gensidige afhængighed mellem stater og nye internationale normer som følge af velstand og oplysning.

Samarbejde: Det er ikke først og fremmest strukturen i EU der fører til samarbejde, men staternes egeninteresser i en verden præget af globalisering.

Fred: (Idealistisk argument)

Samarbejde: (Realistisk argument)

Velstand: Euroens indførelse og finanskrisen har ført til EU-beslutninger med negativ indvirkning på især sydeuropæiske staters vækst og arbejdsløshed.

Fred: EU’s tidligere sparepolitik har ført til nye fjendebilleder mellem nord og syd, og sanktionspolitikken over for Rusland har medvirket til øget Øst-Vest spænding i Europa.

Samarbejde: Stater påtvinges beslutninger mod deres vilje, hvilket fører til utilfredshed og mindre samarbejdsvilje, jf. østlandes reaktion på fx flygtningekrisen.

Fred: Realistisk argument

Samarbejde: Realistisk argument

Input:

Det er de påvirkninger og krav, som kommer ind i EU-systemet:

Stater: De enkelte medlemslande kommer med forslag og synspunkter.

Offentligheden (bl.a. medier): Formidler holdninger, påvirker debatten og skaber pres.

Interesseorganisationer: Lobbygrupper og organisationer forsøger at påvirke beslutningerne

Vælgere: Gennem valg til fx Europa-Parlamentet påvirker borgerne indirekte beslutningerne.

Output:

Resultatet af forhandlingerne er EU's beslutninger:

Direktiver og forordninger: Lovgivning, som medlemslandene skal følge og implementere.

Inde i den blå boks foregår selve beslutningstagningen i EU:

Kommissionen: Arbejder for fællesskabets og hele Europas interesser og kommer med forslag.

Ministerrådet: Repræsenterer de enkelte landes nationale interesser.

Europa-Parlamentet: Repræsenterer borgerne gennem partier og ideologier.

De tre aktører indgår i en forhandlingsproces, hvor der skal opnås enighed.

Feedback:

Borgerne og aktører reagerer på de beslutninger, der er truffet (output), og denne reaktion går tilbage som input i den næste runde.

I Skemaet er anført de tre årgsager til øget kompleksitet i EU-systemet sammenlignet med de nationale

For både nationalstat og EU er der taget udgangspunkt i politiske systemer der fungerer på et demokratisk grundlag

Tabel viser lovgivningsprocessen

Der er altså i EU forskellige lovgivningsorganer med to principielt forskellige repræsentationersopgaver, det ene repræsenterer bogerne, det andet repræsenter staterne

Øverste linje: "Fælles problemer"

Problemer som klima, migration, økonomi og sikkerhed bliver større og mere grænseoverskridende over tid.

Nederste linje: "Villighed til at styrke EU"

Medlemslandenes vilje til at samarbejde og give mere magt til EU falder eller følger ikke med problemernes omfang.

Pile og numre (1) til (5):

Manglende løsninger Når problemerne ikke løses tilstrækkeligt, fordi landene ikke vil afgive suverænitet.

Faldende vilje Den manglende evne til at løse problemer fører til mindre opbakning og tillid til EU.

Forstærkning af fælles problemer Uden løsninger vokser problemerne yderligere, fx flere flygtningekriser, økonomisk ustabilitet.

Gabet øges Forskellen mellem problemernes omfang og samarbejdsviljen bliver stadigt større.

EU bryder sammen Hvis denne udvikling fortsætter, bliver systemet ustabilt og risikerer at bryde sammen.

Modellen for fremtidens politiske Europa

Ventre viser grader af integration, som henviser til hvor vigtig modeller er

I mitten er Europa-modeller, hvad europa går efter og Karakteristik beskiver deres modeller

De fire dimensioner viser hvad der mangler i forskellige niveauer

Figuren er en opsummering af afsnittets tekst om de tre forskelle mellem EU og mediernesstaterne med hensyn til den måde de er opbygget og fungerer politisk på.

Det fremgår heraf at det er langt sværere at sikre demokratiske spilleregler inden for EU end uden for medlemsstaterne.

Forklaring af elementerne:

X-aksen (vandret): Viser årene for Europaparlamentsvalg (1979, 1984, 1989, osv. op til 2019).

Y-aksen (lodret): Viser procentdelen af vælgere, der deltog i valget (fra 0 til 70 %).

Rød linje: Danmark

Blå linje: Gennemsnittet for hele EU

Danmark:

Generelt højere valgdeltagelse end EU-gennemsnittet.

Svingende deltagelse, men en markant stigning i 2009 og 2019, hvor det i 2019 når sit højeste punkt (omkring 66 %).

EU:

Stille og roligt faldende deltagelse fra 1979 til 2014.

En lille stigning i 2019, men stadig lavere end Danmark.

Øverste niveau:

Præsident

Vælges ved et fælleseuropæisk præsidentvalg (af borgerne).

Øverste leder, svarende til en statsleder.

Kommission (regering)

Udfører den daglige ledelse af EU.

Kommissærer udpeges, og deres politiske farve afspejler flertallet i parlamentet (parlamentarisme).

Minder om en regering i et nationalt demokrati.

Midten: To-kammersystem

Dette system minder om mange nationale parlamenter, hvor der er:

Parlamentet (2. kammer)

Udvidet Europaparlament.

Får flere beføjelser over Kommissionen end i dag.

Vælges direkte af vælgerne i EU.

Senatet (1. kammer)

Består af 27 Europaministre, én fra hvert medlemsland.

Minder om det nuværende Ministerråd, men med forskellig stemmevægt.

Vælges via nationale regeringer.

Nederste niveau:

Vælgere

Deltager i:

Fælleseuropæisk præsidentvalg.

Nationale valg til parlamentet og til valg, der bestemmer hvem der udpeges som Europaministre.

Nationale regeringer

Udpeger Europaministre (til Senatet).

Har en indstillingsbeføjelse (kan nominere kandidater til EU-poster).

Er underlagt parlamentarisme eller præsidentstyre i deres egne lande.

Pile og forbindelser:

Viser hvordan magt og ansvar flyder mellem vælgere, nationale regeringer og EU-institutionerne.

Understreger mere demokratisk legitimitet og kontrol gennem folkevalg og parlamentarisk ansvar.

Hvad er Gini-koefficienten?

Den går fra 0 til 1:

• 0 betyder fuldstændig lighed: Alle har præcis den samme indkomst.

• 1 betyder fuldstændig ulighed: Én person har al indkomsten, og alle andre har ingenting.

Hvorfor er den vigtig?

• Den bruges til at sammenligne ulighed mellem lande og over tid.

• Høj ulighed (høj Gini) kan føre til:

  • Sociale spændinger

  • Lavere økonomisk mobilitet

  • Øget fattigdom

1. Husholdninger → Virksomheder

• Husholdninger arbejder og sælger deres arbejdskraft

• De får løn fra virksomhederne

• De bruger lønnen til at købe varer og tjenester fra virksomhederne

2. Virksomheder → Husholdninger

• Virksomheder producerer varer og tjenester

• De betaler løn til medarbejderne

• De får indtjening fra salget

3. Staten

• Opkræver skat fra både husholdninger og virksomheder

• Giver offentlige ydelser (SU, pension, sundhed, uddannelse)

• Ansætter folk i fx skoler, hospitaler

4. Banker

• Formidler lån og opsparing

• Husholdninger låner til bolig, bil osv.

• Virksomheder låner til investeringer

5. Udlandet

• Vi eksporterer varer og tjenester (indtægter)

• Vi importerer varer og tjenester (udgifter)

BLANDINGSØKONOMI

Hvad er en blandingsøkonomi?

En blandingsøkonomi er en kombination af:

• Markedsøkonomi (fri konkurrence, udbud og efterspørgsel)

• Planøkonomi (staten styrer dele af økonomien)

Danmark har begge

• Markedsøkonomi:

  Virksomheder bestemmer selv, hvad de vil producere og sælge

  Priserne bestemmes af udbud og efterspørgsel

  Privat ejendomsret

• Planøkonomi-lignende elementer:

  Staten opkræver skat og omfordeler penge (velfærd, pension, SU, dagpenge)

  Mange vigtige områder er offentlige: skoler, hospitaler, politi

  Staten regulerer markedet (fx miljølovgivning, arbejdstid, mindsteløn)

Løsning:

Danmark har en blandingsøkonomi, hvor det frie marked og staten arbejder sammen for at skabe både vækst og velfærd.

Disponibel indkomst er den indkomst en person (eller husholdning) har til rådighed for forbrug og opsparing, efter skat er betalt og evt. offentlige ydelser er modtaget.

Hvorfor er det vigtigt?

• Viser, hvad du reelt har at leve for

• Bruges til at måle levestandard og købekraft

• Sammenlignes ofte for at måle økonomisk ulighed mellem grupper

Eksempel:

• Du tjener 25.000 kr./måned (brutto)

• Du betaler 8.000 kr. i skat

• Du får 2.000 kr. i børnepenge

Stram finanspolitik (bruges i højkonjunktur)

Ved højkonjunktur → skat op, udgifter ned

Lempelig finanspolitik (bruges i lavkonjunktur)

Ved lavkonjunktur → skat ned, udgifter op

Økonomiske konjunkturer (bølgen i midten):

Konjunkturer beskriver, hvordan produktionen og økonomien svinger mellem:

• Højkonjunktur (økonomisk opsving)

• Lavkonjunktur (økonomisk nedtur)

Formålet med finanspolitik er at udjævne svingningerne:

• Bremse ved overophedning

• Stimulere ved krise

Søjlediagrammet (øverst i midten)

Viser økonomisk vækst i procent over tid (1961–2013).

• Høje søjler = højkonjunktur

• Lave/negative søjler = lavkonjunktur eller krise (f.eks. 2008–09)

Efterspørgsel = Købernes lyst og evne til at købe

Når mange gerne vil købe en vare → efterspørgslen er høj

Når få vil købe → efterspørgslen er lav

Jo lavere prisen er, jo mere vil folk typisk købe

Udbud = Virksomheders lyst og evne til at sælge

Når prisen er høj, vil flere virksomheder gerne sælge (det er mere profitabelt)

Når prisen er lav, vil færre producere varen

Hvorfor er det vigtigt?

Det forklarer prissætning, produktion, og forbrug i markedsøkonomier

Bruges til at analysere effekten af fx:

Skatter

Prisstigninger

Lønforhandlinger

Udlandshandel

Pengepolitik er den måde en centralbank (i Danmark: Nationalbanken / i EU: Den Europæiske Centralbank - ECB) styrer økonomien gennem renter og pengemængde.

I en ekspansiv måde

I en kontraktiv måde

Figur er selverklærende

Billedet viser en ond cirkel kaldet “fattigdomsfælden” (Figur 1.4), som forklarer, hvordan fattigdom kan opretholdes og forstærkes over tid i et samfund. Den er delt i to hoveddele: en økonomisk og en menneskelig udviklingsdel, og begge dele hænger tæt sammen og forstærker hinanden negativt.

Samlet betydning:

Fattigdomsfælden opstår, når både økonomiske og menneskelige faktorer gensidigt forstærker hinanden negativt. Det bliver svært for et land eller individ at "bryde ud" af fattigdom uden ekstern hjælp eller større reformer, fordi de lavere niveauer af produktivitet og investering fortsætter med at reproducere lav vækst og fattigdom.

Ønsker du, at jeg forklarer, hvordan man kan bryde ud af fattigdomsfælden?

Billedet viser den multipolære verden opdelt i 4 zoner

1. Zone et viser stormagter

2. Zone to Regionale stormagter

3. Zone tre Mellemstater

4. Zone fjer Småster

Alle zone beskiver den mutlipolære verden, det betyder at flere magter spiller en role i verden.

Liberalisme er en teori inden for internationale relationer, som mener, at samarbejde mellem stater er muligt – og ønskeligt. I modsætning til realismen, som fokuserer på magt og konflikt, tror liberalismen på fornuft, fremskridt og fredeligt samarbejde.

Den Engelske Skole er en teoretisk tilgang, der forsøger at forene realisme og liberalisme. Den anerkender både magt og anarki (fra realismen), men fremhæver samtidig, at stater danner et internationalt samfund med fælles normer og regler (som i liberalismen).

FN (De Forenede Nationer) er et eksempel på det internationale samfund i praksis:Stater bevarer deres suverænitet, men arbejder sammen og deler fælles normer om fred, menneskerettigheder og udvikling.

IPØ står for International Politisk Økonomi og er et tværfagligt felt, som kombinerer økonomi og politik for at forstå, hvordan magt, interesser og økonomiske ressourcer hænger sammen globalt.

Eksempler på IPØ i praksis:

• EU’s handelsaftaler med Afrika – frihandel eller moderne kolonialisme?

• Kinas investeringer i Afrika – udviklingshjælp eller ny afhængighed?

• Verdensbankens lån til udviklingslande – hjælp eller økonomisk kontrol?

Hvorfor er IPØ vigtigt?

Fordi økonomiske beslutninger (som handelsaftaler eller investeringer) aldrig er neutrale – de handler også om magt, interesser og ulighed i verdenssystemet.

På billedet bliver viser, hvad der tilhører til en statens adfærd:

1. Anarki: I international politik betyder anarki ikke kaos eller lovløshed, som i daglig tale men derimod,

   Fraværet af en overordnet myndighed over staterne.

   Det vil sige, at der findes ingen “verdensregering”, der kan tvinge stater til at opføre sig på en bestemt måde.

2. Magtfordeling: Magtfordeling handler om, hvordan magt opdeles og balanceres mellem forskellige aktører eller institutioner, så ingen får for meget magt alene.

   - National magtfordeling (indenrigspolitik)

   Handler om, hvordan statens magt er delt mellem forskellige institutioner for at sikre demokrati og undgå magtmisbrug.

   - International magtfordeling

   Handler om, hvordan magt i verden er fordelt mellem stater eller stormagter.

Hvad sker der i billedet?

1. A opruster – Stat A styrker sit militær for at sikre sig selv.

2. Ændret trusselsopfattelse – Stat B ser A’s oprustning og føler sig truet.

3. B opruster – For at beskytte sig selv, opruster stat B også.

4. A opfatter øget trussel – A ser B’s oprustning og bliver igen mere utryg.

Hvad viser det?

• Sikkerhed kan misforstås som en trussel.

• Oprustning fører ofte til mere usikkerhed – ikke mindre.

• Konflikter kan opstå på grund af frygt og mistillid, ikke nødvendigvis ond vilje.